At finde ud af genkoden:

Punkt 1 – Farven / Fænotypen
Når man skal til at udregne hamsterens genkode, så skal man først vide, hvad farve den er. Se evt. i farve oversigten om din hamsters farve er der.
Ellers spørg på gnaverforum – der sidder mange som kan hjælpe dig!

 

Punkt 2 – Genkoden / Genotypen
Når man kender hamsterens fænotype kan man skrive den “simple” genkode ud fra, hvad man kan se.
Den mest grundige metode er at sætte sig ned og skrive alle genkoderne op i alfabetisk række følge, og så se på om hamsteren har den muterede eller umuterede variant af genkoden.
Dette vil dog blive en LANG genkode.
Her er den “vilde” / naturlige gyldne hamsters genkode:

AA baba BB CC DD DgDg EE HH lglg ll PP RuRu RxRx sasa sgsg uu whwh

Denne genkode er jo frygtelig lang! Især fordi den jo netop bare fortæller at hamsteren ikke er muteret på nogen af de gener der ændre på hamsterens fænotype.
Hvis koden skulle ændres til at være en sort ville den blive

aa baba BB CC DD DgDg EE HH lglg ll PP RuRu RxRx sasa sgsg uu whwh

Det er et kæmpe bøvl at skrive, hver eneste gang!
Derfor er man, når det kommer til hamstere, hurtigt gået over til blot at skrive de genkoder man kender til og som har relevans for for farven.
Så har man nu en hamster, og alt man ved er, at den er sort – så bliver dens genkode bare: aa
en creme hamster bliver: ee
en zobel: ee Uu
en sølvsort: aa SgSg

osv…

 

Punkt 3 – Den mere præcise genotype:
Hvis man er så heldig at kende forældrene på den sorte hamster, og de for eksemplets skyld er creme og sort – så ved man pludselig at hamsteren må bære genet for creme,
da creme er en recessive mutation, og genkoden for split creme tilføjes så:
aa Ee
Sådan kan man blive ved med at tilføje recessive gener på en hamster – hvis man ved de er der!
Mange recessive gener kan man se og tilføje, ved at se på forældrenes farver, men andre gener opdager man først når hamsteren får unger.

 

Punkt 4 – At udregne resultatet af en parring:
Når man parrer to hamstere er det altid spændende at se, hvilke unger der dukker op, og hvilke farver de har.
Når man regner genkoder ud for en parring, sætter man de kendte genkoder ind i punnett square.

Når man udregner genkoderne i punnett square, gælder det om at tage generne i alle de tænkelige kombinationer hamsteren har.
Jo flere gener hamsteren bærer på – jo flere kombinationer.
Man deler gen-parrene for hver farve og sætter dem sammen i alle de forskellige kombinationer der kan laves.
Når man har delt parrene og lavet kombinationerne for begge forældre – sætter man så de enkelte gener sammen i skemaet. Derefter kan man tælle sig frem til hvor mange,
der bør komme i en given farve ud af det fulde antal mulige farver.

Lad os tage en del eksempler:

Vi parrer en gylden (AA) hun med en sort(aa) han:
Hunnen har genkoden AA – deles den bliver det til A og A – de sættes op i hver sin kolonne i en tabel (i Excel)
Hannen har genkoden aa – når den deles bliver det til a og a – de sættes op i hver sin række i en tabel (i Excel)

Nu har vi morens mulige kombinationer ned ad – og farens kombinationer hen ad.

Resultat:

4 ud af 4  – eller 100% – unger bliver Aa
Dvs. Gyldne med et gen for sort.

Lad os tage en af disse unger – lad os sige en han – og parre med en hun, som er sort.
Hunnen sætter vi nedad igen med genkoden aa – som deles til a og a
Hannen sættes hen ad igen med genkoden AA – som deles til A og a

Resultat:

2 ud af 4 unger – 50% – bliver Aa – Gyldne, split sort
2 ud af 4 unger -50%  – bliver aa – Sorte

Så længe man kun har et forskelligt bogstav er det ret simpelt – det bliver enten AA, Aa eller aa.
Men når man så begynder at lege med flere gener bliver det først sjovt! 😛

Lad os tage hannen fra tidligere, som er Aa – gylden med et gen for sort. Ham parrer vi med en hun som er rust – AA bb
Hunnens genkode er AA bb – derved vil der komme to kombinationer: A b & A b
Hannens genkode er Aa. For at vi kan sætte dem sammen er vi nødt til at sammenligne de samme gener.
Hannen er jo ikke rust – og dermed er han BB på den plads, da den umuterede form af rust-genet er BB.
Derfor bliver hans genkode i dette tilfælde Aa BB – og deles i to til: A B & a B
Hunnen nedad og hannen hen ad som før:

2 ud af 4 unger bliver AA Bb – Gyldne, split rust
2 ud af 4 unger bliver Aa Bb – Gyldne, split sort og rust

Man kan i princippet blive ved med at tilføje gener til genkoden og på den måde få flere og flere gener og dermed kombinationer at lege med.
En af de længere genkoder kunne f.eks. være en brunøret sølvzobel, split for sort og cinnamon = Aa bb ee Pp Sgsg Uu
så en genkode vil give RIGTIG mange kombinationer.
Lad os opremse dem alle nedad i punnett square tabellen

Det kan man jo sige er ret så mange kombinationer! 😛
Men det bliver først rigtig sjov når man begynder at kombinere den med andre genkoder.
Det vil jeg ikke gøre – for det er et rimeligt stort stykke arbejde som tager lidt tid 😛 Men jo — jeg gør det for hver eneste parring jeg overvejer! 😉
Men Klik her og se et eksempel på en af mine punnett square udregninger for tre parringer.

 

VIGTIGT!

Når man regner farverne ud for kommende unger – så husk at lade alle hvid-tegnende, Gul/Tortie og pelslængde og -typer  ude af “regnskabet”! 😉
Det gør kun regnestykket unødvendigt stort.
Hvis man blot husker på at de hvidt-tegnende aftegn og pelslængder og -typer kan forekomme på alle farver!
Gul / Tortie’s arvegang bør læses om på Guldhamsterens genoversigt.

Når man har lavet regnestykket for farverne, laves regnestykket for hvidt-tegnende aftegn (hvis der er nogle), derefter for pelslænge og til sidst for pelstypen.

 

 

*****************************************************************************************************************************

Et tip!
Når du forstår systemet og du måske som mig, synes det er træls at sidde og skrive de samme genkombinationer som

så husk!
Når to kombinationer nedad er ens eller to hen ad er ens, så slet den ene!
For man kan nemlig lige så godt skrive da der jo ikke er forskel på a og a

Resultatet er ens! 50% er Aa og 50% er aa i begge udregninger!

Det samme gør sig gældende med

Der kunne man lige så godt skrive

Da der jo ikke er forskel på A b & A b 😉

Men gør ikke dette medmindre du er sikker på, at du har styr på punnett square systemet!