Man kunne godt starte dette genetik afsnit med en lang tale om Kromosomer, DNA, Celledeling og sandsynlighedsregning.
Det gør jeg ikke! Det kan forvirre mere end gavne. Hvis man vil vide mere om det med kromosomer og DNA – læs da biologi-siden igennem. Der vil jeg forsøge at forklare det mere i dybden.

Hamsterens farve bestemmes af et eller flere sæt gener som koder for farven. Hvert sæt består af to gener, som koder for en bestemt farveegenskab. Hamsteren kan have flere forskellige sæt, som hver koder for forskellige farve-egenskaber og sammen bestemmer den endelige farve som vi kan se på hamsteren.
Når to hamstere parrer, og der sker en befrugtning, kopieres dette sæt gener for farven hos forældrene. Der bliver altså to sæt der koder for præcis det samme. I hvert sæt er der to gener.
Alle unger får ET af disse to “kopi-gener” fra begge forældre – så ungen også ender med at have to gener for en given mutation. Dvs. to kopi-genpar “bytter partner” og deles så ud til to unger. Teoretisk set.
Hver farve-mutation er altså TO (2) gener – en fra mor og en fra far.
Et eksempel er farven sort – den har genkoden aa. Det første a får den fra mor og det andet a får den fra far.

Men hvorfor har ungerne så forskellige farver, hvis de alle får den samme kopi af mor og fars farver?
Når der sker en variation i ungernes fænotype skyldes det bl.a. at, der findes både recessive og dominante gener.
Når man snakker om dominante og recessive gener, snakker man om, hvor mange gener der skal til, for at det ses på fænotypen.
Dominante gener skal der kun et gen til, for at det vises på fænotypen. Recessive gener skal der to til, for at de vises på fænotypen.
Det sker også fordi der er en “tilfældighed” i, hvordan generne placerer sig, efter celledelingen. Når to kopi’er “bytter partner” er der to gener at vælge i mellem på hver side – og det er ikke bestemt på forhånd, hvilken de skal bytte plads med. Teoretisk set kan man regne ud, hvordan generne placerer sig – læs mere om det i “regn selv“.

Når to hamstere får unger, får ungen altså en kopi af et af mors to gener, og hvilket af de to er tilfældigt – teoretisk set er der 50% chance for hvert gen.
Da der hos f.eks. guldhamsterne findes rigtig mange gener – er der sandsynlighed for rigtig mange forskellige kombinationer. Bærer forældrene på rigtig mange recessive gener, vil der teoretisk set komme rigtig mange kombinationer – og dermed rigtig mange forskellige farver.
Teoretisk set burde farverne fordele sig ud fra de statistiske kombinationer. Dette sker dog sjældent bl.a. fordi der ofte er flere kombinationer end der er unger, og fordi der jo er en hvis tilfældighed i, hvordan generne placerer sig. Denne tilfældighed er styret af mange ting, f.eks. hvor stærk genet er, om genet hæfter sig på andre gener, og mængden af unger ift. mængden af gener.
Derfor er der altid en vis “tilfældighed” over fordelingen af farverne i et kuld. Man plejer at sige “at hamsteren ikke har læst genetik”, og derfor dukker der sjældent dukker alt det op, som teorien siger.

Hvis man kender hamsterens mors og fars fænotype – så kender man faktisk største delen af dens genotype, næsten…
Man kan nemlig være udsat for at den bærer et eller flere recessive gener, som man ikke kender til.
Det kan lade sig gøre fordi:
F.eks. har hamsteren fænotypen Gylden – og så har den fra naturens side genkoden AA
Men har denne hamster nu en gylden (AA) og en sort (aa) til forældre – så vil den få et A fra den ene forældre og et a fra den anden – og dermed have genkoden Aa.
Da Gylden er en dominant mutation og sort er den recessive mutation af gylden, så ser hamsteren stadig gylden ud – selvom den har et sort gen! Den bærer altså genet for sort, men er gylden af fænotype.
Det betyder at bliver den parret med en anden hamster, som har et a i sin genkode – så kan de lave sorte unger sammen.

Dette var det grundlæggende for at forstå, hvordan vi regner genkoderne ud:
Mor og far afgiver hver en kopi af halvdelen af sin farvekode til ungen, og disse to skaber så ungens egen farvekode.

Guldhamsteren har rigtig mange forskellige gener for farver, aftegn, øjenfarve og pelslængden. Læs om dem under “Guldhamster Genoversigt”.
Dværghamsterne har ikke helt så mange farve-gener og kun en pelslængde, hvilket gør det lidt lettere med dem, men de kan også ses under deres oversigt.